Antifascistisk Aktion

non-established since 1992

Cases

Vi har haft en del sager (cases) i løbet af dette årti, og nogle af dem vil vi her præsentere, for at eksemplificere nogle af de ting der kan hjælpe unge ud af det højreekstreme miljø før de for alvor bider sig fast.

Case nr. 1

I perioden efter Jyllandspostens Muhammedtegninger, bliver vi kontaktet af en lærer der er bekymret for en elev i hendes 9. klasse. Eleven har i timerne ytret sin afsky for muslimer. Både hans muslimske klassekammerater og muslimer generelt ligger for had. Læreren fortæller at eleven praler med at hans nye venner tager ham med i byen hvor de antaster mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Læreren tror at eleven er blevet en del af en gruppe nynazister, der har et ry i byen for at chikanere indvandrere når de går i byen.

I AFAs forebyggelsesgruppe er vi udmærket bekendt med denne gruppe højreekstremister. Eleven der på dette tidspunkt er 16 år, bliver af gruppen opfattet som en frisk fyr, de gerne vil have med i byen. Vi anbefaler læreren at tage kontakt til elevens forældre. Vi foreslår at drengen kommer på efterskole. Dette vil åbne muligheder for at drengen får en ny omgangskreds og samtidig får tid til at tænke sig om. En måneds tid senere bliver vi igen kontaktet af læreren. Moren til drengen har taget godt imod idéen, og har snakket med drengen om forskellige efterskoler. Da drengen går meget op i fodbold er han umiddelbart positiv overfor en efterskole i Jylland, der fokuserer på netop sport. I AFA er vi ikke stødt på drengen i højreekstreme kredse siden da.

Case nr. 2

Forebyggelsesgruppen får nys om to drenge på 15 år der har været med til en nazi-koncert i Greve. Drengene følges ad fra deres hjemby og har tilsyneladene et spirende venskab med flere ældre DNSB'ere. Vi vurderer at hvis vi handler hurtigt, således at drengene ikke når at blive fortrolige med deres nye venner, har vi en mulighed for at få dem væk inden det er for sent. Drengene er tæt knyttede til hinanden og vi tror, at vi ved at få den ene væk fra miljøet, også vil trække den anden med. Vi sender et brev til drengenes forældre hvor vi gør dem opmærksom på at deres børn er ved at blive nazister. Vi foreslår dem at tale med børnene og at de hjælper dem med at få nogle andre fritidsinteresser.

En af drengenes far kontakter os og fortæller at hans søn gerne vil gå til kampsport. Han har sagt nej, fordi han ikke synes det er en god idé at drengen lærer at slås oveni hans uheldige flirten med det nazistiske miljø i Greve. Faren er dog meget i tvivl da han ikke ved hvad han kan gøre for at hjælpe drengen. Vi foreslår ham at lade drengen starte i en kampsportsklub, da vores erfaring er, at sportsklubber er gode til at indlemme nye i sociale fællesskaber. Drengen starter til kickboksning i en lokal klub og bliver strakt grebet af det. Han får sin kammerat med i klubben og de begynder at træne tre gange om ugen. Deres kontakt til DNSB i Greve bliver mindre og mindre og efter et halvt års tid har de ikke længere kontakt til højreekstreme og kæmper nu side om side med kickboksere med forskellige etniske baggrunde.

Case nr. 3

En aften ringer en pige til os. Hun fortæller at hendes veninde er ved at blive nazist. Ida hænger ud med en gruppe århusianske højreekstremister og går på bar og til fodboldkampe med dem. Hun har vist også deltaget i en demonstration en gang men det er hun ikke sikker på. Pigen fortæller at hun er ret nervøs for Ida, fordi de tager ret mange stoffer og mange af drengene er meget grove overfor hende. Hun har prøvet at snakke med hende men hun vil ikke rigtig lytte. Hun er meget facineret af hooligan-miljøet og vil gerne være en del af det.

Vi spørger ind til, om der er nogle voksne hendes veninde er særligt knyttet til. Pigen nævner at de begge går i en ungdomsklub hvor der er en pædagog de begge har brugt meget tid med. Vi foreslår at pigen tager en snak med hende, for at de sammen kan finde på en måde at reagere. Vi aftaler at pædagogen kan ringe til os hvis de er i tvivl om noget.

En uges tid senere ringer pædagogen. Hun har nu snakket med den unge pige, der har reageret ganske pænt. Hun kan godt forstå at de er bekymrede for hende, men hun har ikke tænkt sig at opgive sin nye livsstil. Pædagogen har derefter foreslået at hun kan få et fritidsjob i ungdomsklubben, hvilket pigen rigtig gerne vil have. Pædagogen understreger overfor os, at hun på den måde vil komme mere i klubben og på den måde vil have mere kontakt til pædagogerne. Vi støtter hendes idé og foreslår hende at hun og veninden bruger meget tid sammen med hende, så hun føler hun har et godt bagland.

Et par måneder efter ringer pædagogen igen og fortæller at det går bedre. Pigen føler sig enormt ansvarlig på sit nye job i klubben og nyder at være dernede. Hun ser mere til hendes veninde og de virker gladere sammen. Pædagogen har det indtryk, at veninden har fået pigen med ind i en anden sociale omgangskreds der også kommer i ungdomsklubben.

Ida er ikke pigens rigtige navn.